covid19digte:

En due er begyndt
at lande på min altan
hver morgen
man kan høre fuglene
eller ikke høre
trafikken mere
min far kom forbi
vi drak en kop kaffe
jo mere vi taler
des mere har vi til fælles
en kollega han har
bor i Italien
fortæller at virussen
dræber flere
end vi hører om i medierne
de gamle ånder ud
alene i lænestole
gemt i tågerne
mere som ord end tal
det er vigtigt hvilke
historier vi fortæller
hinanden om tiderne
Italiens lockdown
roses som modig
mens kinesernes ditto
er ond disciplin
og folk rejser sig
for ikke at sidde
tæt på asiater
i verdens få busser
selv stod jeg lidt
og røg i solen
på en lille plet
himlen var smuk
jeg er bare en lille
cluster af atomer
flettet ind i systemer
jeg ikke kan påvirke
der findes intet
uden for det globale
der findes ingen
uden for det globale
intet kommer
længere fra Kina
uden også at komme
fra alle andre steder
virus og varer
økonomierne følger
ikke længere
historiske trin
skovene ligger ikke længere
i udkanten af noget
men jeg savner at være der
den måde man kan tale på
mens man plukker en svamp
med en man kender
ikke for godt
ikke for løst
jeg lagde mig i badekarret
hen på aftenen
havde lavet en snack
fundet vin og øl frem
også en cigaret
at overskride grænserne
for hvad vi plejer
så ringede vi sammen
nogle af drengene
og skålede for Markus
han blev 31
nu savner jeg dem mere
jeg er begyndt at føle
at andre er bedre
til at opleve nye
og dybe forbindelser
i gamle venskaber
jeg ligger bare
her i min seng
føler mig både 
glemt og forladt
selvom det også
er noget jeg vælger
et paradis man ikke
kan forlade er et fængsel
hver dag må jeg sætte tid af
til at svare på beskeder
forsøge ikke at tænke på
tidens debatter
hvad et menneskeliv er værd
32 millioner kr.
der findes sgu et tal

just-shower-thoughts:

One of the most bittersweet feelings has to be when you realise how much you’re going to miss a moment, while you’re still living it.

(via just-shower-thoughts)